Alphapris 2018 Third Place Winner: Siri Helene Sørlie Jørgensen

 

Congratulations to Siri Helene Sørlie Jørgensen, student at Dronninglund Gymnasium for winning third place at this year’s Alphapris!

 

Henfaren sjæl

 

Midt i kirken står kisten, og Elina synker en smule længere ned på bænken. Selvom dette er den anden begravelse, som hun nogensinde har været til, så føles lige præcis den her som en uendelighed. Solens stråler lyser ind fra alle retninger, og giver kirken et strejf af helligdom. For under en uge siden kom døden over familien, og et kæmpe uhyre besatte hjemmet. Den satte sig i væggene, i atmosfæren og i menneskene, hvilket gjorde det at trække vejret en kamp. Hun bruger ikke badeværelset ovenpå mere. Elina har ikke lyst til at bevæge sig op af trinene. Alting føles tomt og øde, også selvom der går mennesker rundt i huset. Spisebordet er dækket med kort, blomster og chokolade, som var det en dåb. Nej. Denne dag begraves der et ungt menneske, som ikke ville leve i det her univers længere. Orglet begynder at spille, og gråd kan høres fra flere hjørner. Familien omkring Elina klemmer hænderne om hendes, som en forsikring om, at hun ikke gør noget drastisk. Ingen intentioner har hun om at forlade universet endnu, ikke endnu. I stedet for at følge med i præstens vise ord om, hvad døden betyder og hvorfor et ungt menneske vælger døden frem for livet, så forsvinder Elina ind i et andet kosmos. En gang var solen gul med et strejf af rød og orange og himlen, den var blå. Blå. Elina er nu blå. Han er blå. Livet er blåt. Et sted inde i kroppen gør det ondt, og hun kan ikke sætte en finger på hvor henne. Har nogen boret en del af hjertet ud, og smidt det i en skraldespand? Ensomheden svæver tilfreds inde i hovedet, og et kaos har startet. Hvor befinder han sig lige nu? I himlen sammen med Gud og de andre engle, hvor de lever i paradis? Måske i Nirvana? I Nangijala? Endda Asgård? Eller bare i ingenting? Hvornår ved man, at det er den sidste samtale, den sidste besked, det sidste kram? Aldrig. Aldrig nogensinde kan man vide det. Det vidste Elina heller ikke, hvilket gør det hele mere pinefuldt. Et afskedsbrev lå liggende til hende, som var fyldt til renden med kærlighed. SætningenPrøv prøv prøv hjemsøger hende hver dag, som en reminder om, at hun aldrig skal give op. Hvornår giver man op? Definitionen at give op er i bund og grund individuel, og skal måske slet ikke defineres. Når man forlader en verden for en anden, fordi man føler sig utilpas i denne? Utilpas i en verden, hvor man har familie, venner, en kæreste, får mad og drikke hver dag og kærlighed. Man kan undre sig over, hvorfor hovedet så stadigvæk ikke ønsker at være her, men hellere vil flyve væk. Hvem har kontrollen i hjernen, i sindet og i kroppen?

Det eneste Elina ved på nuværende tidspunkt er, at hun skal leve. Leve et liv uden ham. Et liv som hun ikke troede eksisterede, men man kan ikke kontrollere andres liv, tanker, følelser eller handlinger. Omstændighederne udfordrer os, og enten overlever vi eller bliver spist af uhyret. Overlever man, skal man affinde sig med en smerte og sorg i kroppen, som aldrig forsvinder. Aldrig. Selv når vi ønsker den væk for en stund, så dukker den op igen. Ud af intet kommer Elina i tanke om, at han altid nævnte, hvordan det lignede, at hun var skæv. Hendes pupiller var altid for store eller for små, men han vidste godt, at hun ikke røg sig væk. Selv havde han da røget og eksperimenteret nogle gange gennem årene, men aldrig havde han lokket Elina til det. Han beskyttede hende fra det. Måske fordi han selv vidste konsekvenserne af afhængigheden eller bivirkningerne, og heraf skulle hun ikke forsøge sig ud i det. Folk har spurgt, om det var stofferne, som dræbte ham. Hver gang har hun rystet på hovedet, og vreden har vokset sig større inde i kroppen. Sorgen har vokset sig større. Alle stiller spørgsmål, der ikke kan besvares, og som der ikke er svar på. Han er væk. Elina kan ikke besvare spørgsmål på hans vegne, og det har hun heller ikke lyst til. Ingen skal svare på hans vegne, fordi ingen af os ved, hvad han tænker lige nu. Hvorfor vil alle kun mindes det sidste øjeblik af hans liv, og ikke de utallige andre minder, som de har med ham?

Elina ønsker at værnes om de bittesmå ting. Måden han sagde søs til hende, omsorgen og forståelsen overfor hinanden, og at de begge to vidste, hvor meget kærlighed som flød mellem dem. Et stort ocean med søskendekærlighed. Storebror ligger på en græsmark et sted, hvor græsset blødt som uld masserer hans krop. Strålerne fra solen varmer ham. Et smil har han på læberne, og ingen smerte eksisterer i kroppen, ingen. Alt er i harmoni, og der er fred i sindet. Dette ønsker Elina at tro på i stedet for alt andet. Alt det som religioner og ateister fortæller om, deres sandhed. Sandheden er, at en ung dreng har begået selvmord. Ingen religion kan forklare hans død, ej heller hvorfor han gjorde det. Behøver der at være en forklaring på mordet? Elinas bror er død, og sorgen er smertefuld nok i sig selv. Hun kan stadigvæk høre hans stemme, hvordan han roligt fortæller hende om, hvordan hun skal tackle livets forhindringer. Dem som han ikke selv kunne tackle. Nogle dage efter uhyret flyttede ind huset, der valgte sjælen at besøge Elina. Idet hun var ved at falde i søvn, kunne hun mærke en hånd på sin skulder, hans hånd. Hun kunne mærke hans tilstedeværelse, og hvordan han nussede hendes arm. Beroligede hende. Elina faldt i søvn, imens bror sad på sengekanten og vågede over hende. Beskyttede hende, ligesom han altid havde gjort. Den tryghed som ikke fysisk kan være tilstede længere, den findes i det uforklarlige. Han våger over hende, selv nu. Elina ryger tilbage til kirken. Den sidste salme er blevet sunget, og kisten skal bæres ud. Hun står forrest, alene. Alle stirrer på hende med sorg og tårer i øjnene, imens Elina er lammet. Orglet spiller, og kroppene bevæger sig udenfor med kisten. Elina knækker sammen i gråd, og intet hjælper, intet. Den eneste person som kan trøste hende, han ligger nede i jorden nu. Begravet dybt nede i ingenting.

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *